Åben frokost på Bispevej
Rødders Køkken er vores åbne kantine i Kbh. NV, hvor alle kan komme og spise et velsmagende, økologisk frokostmåltid tirsdag til fredag mellem 12.00-13.30. Frokosten kan spises hos os ved langborde i vores hyggelige lokale eller tages med. Vi leverer også efter aftale.
Rødders Køkken fungerer som en åben kantine i afslappede rammer for både private og virksomheder, hvor du dropper ind og spiser din frokost enten i vores køkken eller udenfor i vores lille grønne have. Du kan også tage maden med i en af vores genanvendelige bokse fra Klean Hub.
I Rødders Køkken serverer vi hver dag solide, velsmagende og grønne måltider lavet på de bedste lokale og økologiske råvarer, der bliver produceret med omtanke for vores fælles jord.
Der er ingen dikkedarer, men ren kærlighed til det gode og hyggelige måltid.
Velsmagende frokostmåltider
Menuen er sammensat af de bedste lokale og økologiske råvarer fra primært små jordbrug som Stensbølgård, Birkemosegaard og Brinkholm. Vores frokost består typisk af en varm ret, forskelligt grønt samt brød og smørrelse. Hver fredag serverer vi Astas Pasta. Der er gratis postevand, og du kan tilkøbe sodavand, vin og øl.
Frokosten serveres fra tirsdag til fredag fra 12.00-13.30
Pris: 105 kr. (Kontakt os for priser, hvis du ønsker os som frokostordning)
Følg Rødders Køkken på Instagram.
Virksomhedsordning
Vi tilbyder frokostordning med mulighed for både spisning i vores hyggelige lokalerog afhentning. Jeres virksomhed kan sagtens have en frokostordning uden at I binder jer for alle hverdage. Tag fat I os for at høre nærmere!
Hvem er Rødder?
Hos Rødder skaber vi spiseoplevelser af de bedste lokale, økologiske råvarer i sæson. Det har vi gjort siden 2010. I Rødder samarbejder vi tæt med små, lokale gårde og producenter med hjerte på rette sted. Et måltid skal være hyggeligt, have masser af velsmag og næring og være produceret med omtanke for både dyr, mennesker og planet. Det leverer vi i Rødder både på frokostbordet i vores kantine Rødders Køkken, til fester, langborde i marken og hvor vi ellers kan få lov til at servere måltider på de fantastiske råvarer, der produceres rundt omkring i landet.
Vi arbejder hver dag benhårdt på at hæve barren for den danske madkultur, og måden vi skaber måltider på. Læs mere om det her: vores principper for køkkenansvarlighed.
Pladefabrikken - vores daglige kantine og event space
Pladefabrikken er vores event space, køkken og kantine i det spirende industrikvarter i København NV. Vi ønsker at det skal være et uformelt og hyggeligt samlingspunkt for lokalområdet, passionerede leverandører og en god diskussion om bæredyghed. Du finder os på Bispevej 4A.
Godt værtskab, hyggelig atmosfære, menuer sammensat af de bedste lokale og økologiske råvarer er altid omdrejningspunktet, når vi holder arrangementer og serverer frokost.
Pladefabrikken har plads til ca. 90 siddende gæster indenfor. Der er også et grønt udendørsområde, som man kan benytte sig af, når vejret tillader det.
Ofte stillede spørgsmål
-
ja! frokosten er for både walk ins og virksomheder. Er I mange, er det godt at resereve bord på forhånd.
-
Ja det kan du sagtens. Tag fat i os hvis du er interesseret i en frokostordning, og så finder vi en god løsning for jer.
-
Vi leverer ikke frokoster ud af huset som fast ordning, men ønsker I indimellem at få frokosten leveret eller selv at afhente den, så kan det godt aftales. Tag fat i os, og så finder vi en god løsning.
-
Som virksomhed kan du få en ordning og betale via faktura på månedlig basis. Som privat betaler du bare, når du har spist med kort eller mobile pay.
-
Rødders Køkken ligger i Rødders event space Pladefabrikken på Bispevej 4 A i kbh. NV
-
Man kan sagtens booke Pladefabrikken. Tjek https://www.rodder.dk/pladefabrikken eller giv os et kald på 60175066
-
Yes hos Rødder laver vi catering både til private og virksomheder. Det kan du læse mere om her: https://www.rodder.dk/alle-menuer
-
Ja, vi har det økologiske Guldspisemærke